Praktisk vandhane i hverdagen
En rigtig stor luksustilføjelse til sit køkken og som kan gøre hverdagen meget hurtigere og lettere er at have en vandhane med kogende vand.
For dem som ikke kender til begrebet, så kan det lyde lidt underligt, men det er faktisk hvad det lyder til at være – man tænder for vandet på sin vandhane og i løbet af et par sekunder kommer der vand på 110 grader ud af hanen. Det fungerer på den måde at man har en beholder under vasken, som bliver opvarmet til altid at være klar til brug.
Det lyder dyrt, men det er en vakuumbeholder, som ikke kræver særligt meget energi at blive holdt varm – dog stadig en 200 kroner i standby-pris om året, men ikke så dyrt om det lyder. Det er en smart måde at få kogende vand til madlavningen, til teen eller til kaffen.
Det er en stor luksus at have en vandhane med kogende vand, for det er bestemt heller ikke en billig løsning. Du skal nok regne med en 7.000 til 10.000 kroner i indkøb og installation, hvilket man må sige kan gøres billigere med en elkedel. Selvom en erfaren gør det selv mand vil kunne installere den selv, så er det bedste at få en fagmand til det, hvilket også gør prisen lidt højere. Man skal oven i prisen også lægge forbruget, som ligger på cirka dobbelt så meget, som det ville gøre med en elkedel. Man har regnet frem til at en almindelig familie vil bruge cirka 600 kroner om året på de kogende vand, hvilket skal sammenlignes med de 320 kroner en elkedel vil bruge. Så om du vil have en vandhane med kogende vand, er et spørgsmål om luksus mod pris.
<h2>Et smart alternativ</h2>
Dette alternativ gælder ikke for alle, men jeg vil alligevel fortælle om det da vi nok ikke er alene om at have denne fordel. Sagen er, at vi normalt bruger en almindelig el-kedel og er ganske godt tilfreds med det. Vores fordel er bare, at vi på grund af vores fyr som er et kombineret brænde- og oliefyr gerne får vandets temperatur meget højt op. Det er slet ikke ualmindeligt hvis det runder 80 grader eller mere.
Så når vi åbner for den almindelige hane som normalt ikke indeholder kogende vand, så kommer der pludselig næsten kogende vand ud alligevel. Det kan selvfølgelig også være lidt farligt da man ikke altid kigger på fyret inden man tænder for hanen og derfor skal man være lidt ekstra opmærksom inden man stikker sin hånd ind under vandet. Det er dog relativt let at se, da vasken begynder at dampe.
Hvis det ikke er en mulighed for dig og er penge ikke det store problem (vi taler jo ikke om formuer her), så vil jeg da anbefale hanen med det varme vand. Det er smart, nemt og ser langt bedre ud end at have en el-kedel stående som skal afkalkes fra tid til anden. At du så kommer til at betale lidt mere på elregningen går jo nok i den sidste ende. Måske du kan spare de penge andre steder og dermed ikke have nogen ekstra omkostning ud af det.